Search

Marvel's Agent Carter (2015)

Marvel’s Agent Carter begynder efter flystyrtet – i 1946. Efter at Peggy Carter har mistet sit livs kærlighed, slutter hun sig til den hemmelige organisation af lovhåndhævere SSR (Strategic Scientific Reserve). Vi er tilbage i en tid, hvor de mandlige agenter både ryger og drikker på arbejdet, og ikke behandler kvinder med værdighed. Peggy må da også kæmpe for at opnå respekt og anerkendelse, trods hendes åbenlyse kvaliteter som agent.

The Divergent Series: Insurgent (2015)

Det trækker op til krig mellem samfundets fem fraktioner i fremtidens dystopiske Chicago. Heltinden Tris og hendes kæreste, Four, er på flugt, efter at de afslørede Erudite-elitens leder, Jeanine, som artitekten bag magtovertagelsen. For at sikre fremtiden må parret kaste lys over fortidens begivenheder - og især hvad Tris' familie gav deres liv for at beskytte.

Jupiter Ascending (2015)

En fremmed rumadelsslægt arbejder i smug på at forfine menneskeracen, idet de ønsker at udvinde et ungdomsserum af de højest udviklede eksemplarer. Da den mægtigste rummatriark dør, opdager hendes børn, at et menneske - den uheldige rengøringshjælp Jupiter - er arving til tronen. Denne skæbne aner Jupiter dog intet om, før cyborgkrigeren Caine Wise opsøger hende på Jorden for at beskytte hende. © Scope

F for Får - Filmen (2015)

Fåret Frode keder sig lidt på bondegården, så han pønser på at tage en fridag. Desværre resulterer hans plan i, at en løbsk campingvogn fører bondemanden langt, langt ind i den store by. Efter et slag i hovedet har bonden også mistet hukommelsen, så Frode har ikke andet valg end at vove sig væk fra gården og ind til byen for at redde bondemanden hjem igen.

Justice League: Throne of Atlantis (2015)

Mørke, mystik, legende - disse ord om Atlantis gjalder gennem historien. Et skjult kongerige der for længst er glemt på overfladen, men som står på kanten af krig. Da en militær ubåd angribes, springer Cyborg i dybet for at efterforske vraget. Den trussel han finder er alvorlig nok til at samle det nyligt oprettede Justice League.

Mad Max: Fury Road (2015)

Året er 2060, efter apokalypsen. Seks kvinder, anført af Furiosa, flygter fra den fascistiske leder Immortan Joe, der holder dem som avlskvinder i sit fort. For at nå levende gennem ørkenen må kvinderne alliere sig med enspænderen Max Rockatansky. Han kender ødemarken ud og ind og eskorterer modvilligt kvinderne, skarpt forfulgt af Joes blodtørstige hær af stridsdrenge. Det bliver en vild tur.

Jurassic World (2015)

22 år efter 'Jurassic Park' er John Hammonds vision om en forlystelsespark med levende dinosaurer blevet til virkelighed på tropeøen Isla Nublar. Som en særlig attraktion har parkens genforskere fremelsket en helt ny dinosaurart, den dødbringende Indominus rex. Men som så ofte før, når videnskabsmænd leger Gud, går det galt, da det blodtørstige bæst slipper løs og skaber vild panik i parken.

Avengers: Age of Ultron (2015)

Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.

Hjem (2015)

Rumracen bøverne er på udkig efter endnu en koloni og udpeger Jorden som deres nye hjem. Mens de omorganiserer planeten og flytter rundt på dens oprindelige befolkning, kommer den klodsede Oh til at sende bøvernes koordinater til deres ærkefjender, gorgerne. Oh bliver forvist, men finder en ny ven i form af den 12-årige menneskepige Tip, som er blevet efterladt i forvirringen.

Sådan træner du din drage 2 (2014)

Vikingen Hikke og hans drage, Tandløs, er begge blevet fem år ældre - og ikke mindre uadskillelige. Under en af deres eventyrlige udflugter opdager de en skjult isgrotte, som huser hundredevis af vilde drager, og så bliver der ballade. Freden i Berk er truet, og Hikke og Tandløs må sammen kæmpe for at sikre fremtiden for såvel menneskeheden som drageracen.

The Grand Budapest Hotel (2014)

The Grand Budapest Hotel fortæller historien om Gustave H (Ralph Fiennes), en legendarisk concierge på et berømt hotel beliggende i en spaby i det europæiske land Zubrowka. Vi befinder os midt imellem de to verdenskrige, og mens fascismen ruller ind over Europa, holder Gustave H på de formelle og servicerende former og er noget af en darling hos de ældre damer på hotellet. Ikke mindst hos Madame Céline Villeneuve Desgoffe und Taxis, også kaldet Madame D (Tilda Swinton), der efter sin død efterlader Gustave H et dyrebart maleri. Og så har vi balladen, for ud over at have en enorm formue har Madame D også en enorm familie, og de – ikke mindst Dmitri (Adrien Brody) og håndlangeren Jopling (Willem Dafoe) – vil gå meget langt for at forhindre Gustave H i at få det dyrebare maleri.

Edge of Tomorrow (2014)

Filmen 'Edge of Tomorrow' handler om William Cage, der er officer i hæren, men har aldrig været i krig. Jorden er under invasion fra rummet, og derfor har militæret brug for alle mand for at forsvare planeten. Den mission han bliver en del af, viser sig at være et bagholdsangreb, og efter blot få minutter på slagmarken bliver Cage dræbt. På uforklarlig vis vågner han op den selvsamme morgen og kastes igen ud i kampen mod rumvæsenerne - kun for at blive dræbt endnu engang. Cage er havnet i et tidsloop, som tvinger ham til at gennemleve den samme dag igen og igen, altid med døden som følge, men for hver gentagelse bliver han bedre og bedre til at bekæmpe fjenden og potentielt besejre overmagten.

X-Men: Days of Future Past (2014)

I fremtiden har regeringens hær af dræberrobotter stort set udryddet mutanterne og deres tilhængere. Takket være Kitty Prydes særlige evner får dr. Xavier og Magneto sendt Wolverine tilbage til 1973. Her skal han overtale de yngre udgaver af Xavier og Magneto til at stoppe den skumle dr. Trask, før hans Sentinel-program træder i effekt. Samtidig er formskifteren Mystique ude efter Trask.

Maleficent (2014)

Den yndige Maleficent lever et idyllisk liv i skoven, da hendes land invaderes. Maleficent forsvarer kongeriget med næb og kløer, men snigløbes af sine egne. Hun sværger hævn over den nye kongefamilie og nedkalder en forbandelse over deres nyfødte prinsesse Aurora. Men med årene indser Maleficent, at Aurora er den eneste, der kan genoprette freden i kongeriget og hele Maleficents forstenede hjerte.

The Expendables 3 (2014)

Lejesoldaterne The Expendables sendes på hemmelig mission i Somalia, hvor de skal fange en berygtet våbenhandler. Han viser sig at være Conrad Stonebanks, som for mange år siden var med til at stifte selv samme trup. Lederen, Barney Ross, troede ellers, at han havde dræbt overløberen Stonebanks. Nu må han supplere sit alderstegne mandskab med nye og yngre muskelmænd, der kan tage kampen op.

Transformers: Age of Extinction (2014)

Filmen 'Transformers: Age of Extinction' foregår fire år efter den ødelæggende kamp mellem Autobots og Decepticons, der nærmest jævnede Chicago med jorden. Nu har regeringen mistet sin tiltro til de mægtige Transformers. Som resultat sættes den paranoide regeringsrepræsentant, Harold Attinger, til at jage kæmperobotterne, så USA igen kan blive et trygt sted at leve. Imens fører automekanikeren Cade og hans datter Tessa en tilsyneladende stille og rolig tilværelse uden for storbyen. Men da Cade ved et tilfælde finder Autobot-lederen Optimus Prime, ændres deres liv radikalt. Både Attinger og en Decepticon-dusørjæger får færden af den umage gruppe, og i kulissen lurer en ældgammel og mægtig race, der truer Jorden. Det er nu op til Cade, Tessa, Optimus Prime og hans Autobots at stoppe både menneskelige og intergalaktiske fjender.

Hercules (2014)

Hercules er søn af guden Zeus og menneskekvinden Alcmene, og har derfor siden sin fødsel haft styrke som en gud, og sjæl som et menneske. For at slutte en blodige borgerkrig i landet Thrakien, leder Hercules en hær af soldater i kamp for at få den gamle konge på tronen igen.

The Maze Runner (2014)

Filmen 'The Maze Runner' handler om Thomas, der vågner med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig blandt en gruppe jævnaldrende drenge fanget i en lysning omringet af høje stenvægge. Ingen aner, hvorfor eller hvordan, de er havnet i fangenskab, men hver morgen åbnes en port i væggen, og en mystisk labyrint afsløres for at lukke igen samme aften. Udvalgte modige sjæle forsøger gang på gang at finde en vej ud, men ingen har nogensinde overlevet en nat i de kryptiske gange. Da Thomas finder et spor, ændres spillet for alvor, og en beslutning må træffes. Skal de blive og forsøge at opretholde deres fredelige tilværelse? Eller kan de en gang for alle finde vej gennem den farlige labyrint?

Divergent (2014)

Filmen 'Divergent' foregår i en nær dystopisk fremtid, hvor Chicagos befolkning er opdelt i faktioner - de uselviske, de intelligente, de fredelige, de ærlige og de frygtløse. Da teenagepigen Tris Priors skal tildeles sin faktion, viser det sig, at hun er en afviger, der besidder samtlige egenskaber. Opdagelsen gør Tris til samfundsfjende og introducerer hende for en mørk side af det tilsyneladende fejlfri system.

Interstellar (2014)

Science fiction-filmen 'Interstellar' foregår i en fremtid, hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer, og menneskets tid på Jorden nærmer sig enden. Et hold forskere, deriblandt familiefaren Cooper, må derfor udføre den vigtigste mission i menneskehedens historie: Rejse ud til andre galakser for at undersøge om vi har en fremtid blandt stjernerne. Instruktøren Christopher Nolan er ikke hvilken som helst filmskaber. Med værker som Inception og The Dark Knight-trilogien har han skabt det ene stort anlagte, anmelderroste og massivt indtjenende værk efter det andet. Nolans nyeste projekt er ligesom 'Inception' en science fiction-film, men handlingen, der er yderst hemmelig, har denne gang elementer af både 2001: A Space Odyssey, Contact og Armageddon og baseres på astrofysikeren Kip Thornes teorier om tidsrejser og ormehuller, der selv har ageret videnskabelige rådgiver på filmen.

Guardians of the Galaxy (2014)

Filmen 'Guardians of the Galaxy' handler om den kække, rapkæftede og ret så seje eventyrer, Peter Quill, der også er kendt som Star-Lord, er på en rejse i rummet ”kommet til” at stjæle en mystisk og magisk kugle. Men han vidste ikke, at kuglen er den mægtige Ronans kæreste eje, og at den spiller en central rolle i hans ambitioner om at overtage magten i hele universet.Derfor bliver den selvsikre rumhelt målet for en hensynsløs menneskejagt. For at undgå Ronans vrede, tvinges han til at slutte sig sammen med et hold bestående af nogle meget specielle typer: den talende vaskebjørn, Rocket, den trælignende kæmpe Groot, den mystiske og farlige Gamora og den hævngerrige Drax the Destroyer. Nu sætter Quill og hans nye rejsekammerater kampen ind mod Ronan for at redde selveste galaksen. ’Guardians of the Galaxy’ er et superheltehold fra tegneserieforlaget Marvels mindre kendte afkroge. Det betyder dog ikke, at de er kedelige, nærmest tværtimod. Sammenlignet med The Avengers er det en samling yderst kulørte, mildest talt alternative superhelte. Chris Pratt, der spiller Star-Lord, er Hollywoods nyeste fund, der excellerer i både komisk timing og nu også markerede muskler. Instruktionen er lagt i hænderne på James Gunn, der stod bag den undervurderede superheltehyldest ’Super’ (2010), og ’Guardians of the Galaxy’ byder på lige dele humor og action.

Pompeji (2014)

POMPEJI foregår i år 79 e.Kr. og fortæller den episke historie om Milo som er slave men samtidig en uovervindelig gladiator, der befinder sig i et kapløb mod tiden for at redde sin sande kærlighed, Cassia, den smukke datter af en velhavende købmand, som er blevet ufrivilligt trolovet til en korrupt romersk senator. Da Vesuv bryder ud i en strøm af brændende lava, skal Milo kæmpe sig vej ud af arenaen for at redde sin elskede alt imens det engang så storslåede Pompeji smuldrer omkring ham.

Into The Storm (2014)

I løbet af en enkelt dag hærges byen Silverton af en tornadostorm af hidtil usete proportioner. Hele byens skæbne er i hænderne på disse uberegnelige og livsfarlige hvirvelstorme, og stormjægere forudsiger, at man endnu ikke har set det værste. De fleste mennesker søger ly, mens andre løber direkte imod hvirvelvindene for at få deres livs snapshot. Fortalt igennem professionelle stormjægeres, adrenalinsøgende amatørers og modige bysbørns øjne og linser kaster Into the Storm dig direkte ind i orkanens øje, hvor du oplever moder natur, når hun er allermest ekstrem.

Forbidden Empire (2014)

Kartografen Jonathan Green sætter sig for at lave et detaljeret kort over hele landet. Undervejs kommer han forbi en glemt lille Ukrainsk landsby, der lever i frygt for heksekunst og mørkets kræfter. Men Green er en videnskabsmand og tror ikke på den slags overnaturlige ting. Måske han kan hjælpe byens folk?

Godzilla (2014)

Verdens mest berømte monster vækkes atter til live i dette episke action-eventyr - en stærk for-tælling om menneskeligt mod og forsoning over for naturkræfter, som intet menneske kan stå imod. Godzilla forsøger at genskabe balancen i en verden, hvor menneskelig arrogance har skabt vejen til menneskehedens egen undergang. I centrum for katastrofen står marinesoldaten Ford Brody (Aaron Taylor-Johnson), der er splittet mellem militærets behov for hans hjælp og kærligheden til sin familie. Samtidig plages han af en begivenhed fra sin barndom i Japan, der splittede hans familie ad.

Æsketroldene (2014)

Der foregår noget mystisk i Ostebrobys gader, når mørket falder på. Der er indført udgangsforbud, fordi Æsketroldene hærger. Kun Arkibald Snapholm og hans Rødhatte færdes ude i deres evige jagt på Æsketroldene, fordi han er blevet lovet en plads på samfundets top, hvis han kan udrydde denne trussel. Men ærlig talt virker Æsketroldene ikke særlig truende: De gemmer sig i deres æsker, når de bliver bange og er nemme at indfange. Blandt dem er også en dreng i en æske: Æg, som han kaldes, er opfostret af Æsketrolden Fisk og beslutter at udnytte sin menneskelighed til at skaffe dem fred.

Captain America: The Winter Soldier (2014)

Efter de nær-apokalyptiske begivenheder i New York med The Avengers lever Steve Rogers, alias Captain America, nu et stille liv i Washington, D.C., hvor han stadig forsøger at omstille sig til den moderne verden. Men da en S.H.I.E.L.D.-kollega angribes uden varsel, bliver Steve trukket ind i et net af livsfarlige intriger, hvis konsekvenser meget vel kan betyde en altoverskyggende trussel mod den frie verden. Sammen med Black Widow kæmper Captain America for at afsløre den stadig mere omfattende sammensværgelse, mens de begge konstant må være på vagt over for de mange professionelle snigmordere, der er sendt ud for at slå dem ihjel for enhver pris.

The Amazing Spider-Man 2 (2014)

Peter Parker har efterhånden vænnet sig til sit dobbeltliv som Spider-Man, forbrydernes svøbe. Men han får kam til sit lækre hår, da den kuede Oscorp-ansatte Max Dillon efter en arbejdsulykke bliver til den strømførende Electro og retter sin vrede mod Spidey. Også Peters barndomsven, rigmandssønnen Harry Osborn, er ude efter netsvingeren, men af helt andre årsager.

Nicht mein Tag (2014)

Bank teller Till Reiners' life is torn out of a rut by a series of offbeat coincidences, which ultimately lead him to find himself and realize: His life isn't so bad after all...

LEGO filmen - Et klodset eventyr (2014)

Den onde tyran Lord Business vil rive alt, hvad der er LEGO, fra hinanden og lime det sammen igen efter eget forgodtbefindende. Emmet, en helt igennem gennemsnitlig LEGO-figur, bliver ved en fejl udpeget som LEGO-universets redningsmand. Trods sin overvældende mangel på kvalifikationer tager Emmet kampen op og får bl.a. hjælp fra selveste Batman og andre DC-superhelte i deres LEGO-skikkelse.

lignendefilm